Prolog:
Slapsindet sygelig selvbevidst. Skam og fortrydelse grovædes af de store sorte fugle der lurer i de alt for mange cirklers brudstykker, der til forveksling ligner styrtdykkende datidssjæle, sorte også flokke, ikke til at skille fra de store sorte fugles knivskarpe mønstre.
Svigefulde syge silhuetter.
Mening.
Beslutsom og viljefast. Hov nej, kuling med vindrester af storhed. Småfugle…
View On WordPress
There once was a middle-aged writer, that had a dream of writing the best book in the world. Then he, much to his surprise, discovered that such a book had been written. Even several of them, depending of who was asked. And, even more surprised, (he might have been a little stupid, just a little...), he remembered that he actually had read what he himself thought was the best book in the world. So what to do? He decided to go to the place where that certain book took place. And write what could be a continuing. Or something similar; just as long as it had something to do with that worlds best book... That couldn't go all wrong, now could it? He decided not. And began... Oh, and that the place, the country, was his personal paradise, was just a lucky coincidence. Right? Right... #foreignfriendguesthouse #lisbon #portugal #writingplace #prose #personalparadise #bestofportugal #beginning #lifevalues #alive #friendlypeople #aroomwithaview #azulejos #azulejoportugues #arrived #newnovel #newlife #amonthinparadiseandthenayearintheoppositeandthesecondbestbookintheworldshouldbewrittenorokthethirdbestillsettlefor (Usual one-off hashtag...) #udenfilter #mantelmomento (And the pic even isn't good, but here it begins... And many more to come!) (her: Foreign Friend - GuestHouse)
In the evening, huge flocks of swallows are on hunt for their dinner... Any photographer knows how difficult it is to catch those very fast moving birds. So this is just a few of hundreds... Literally. Oh, and speaking of dinner... After a few Super Bock's (The name might not be... But it's very good, strong and, not at least, portuguese!), I myself will go finding a restaurant. Not that the good people of Café Central didn't offer me to join their own private dinner... Ofcourse! They are portuguese and they are friends... Amazing, compared to a certain other country where I reside when I can't avoid it, how easy you become friends here. Real friends. Ok, enough for now... WILL be continued! In proper writing. #castelodevide #cafecentral #finally #findingmyself #being #existing #ready #writingplace #startingtowrite #realthing #novel #laurieandthestoryof (Am getting closer, now present right here... Where else?!?!?) #udenfilter #mantelmomento #danielmantel (her: Café Central - Castelo De Vide)
The strongest people are not those who show strength in front of the world but those who fight and win battles that others do not know anything about.
Jonathan Harnisch (via purplebuddhaquotes)
Fighting all the time...
Nu… Nu er det ved at være slut. Hvordan kan noget “være” slut? Som en slutning der aldrig slutter, men bare bliver ved med… At være? Ét er sikkert: SLUT med den slags man sikkert ikke må kalde flueknepperi. Det slutter, og vil ikke fortsætte med at slutte, lige om lidt. Andet vil begynde, og en hel masse vil komme brølende bagfra som en rambuk og kvase den rest af rygrad der er…
View On WordPress
He looked out over the valley, all the way to the next range of low mountains. Against the sky he could just see the castle about ten miles deeper into the countryside. Or into the wild, as civilization got scarce further up on the high plains. He loved that view. Went to have a look every day. He had just left his favorite café, belly filled with good solid local food and cheap beer. His intention was to get to that castle in the horizon. There should be a tiny village too,clinging to the edge of what must be an abyss-like fall, from that highest point in the region. But he hesitated. It would be more than half a day of walking, more or less cross-country, and now the afternoon-heat was at its highest. He convinced himself, that it would be certain sunstroke if not suicide to set out today. He thought of the café, one more cold beer, and shrugged. He had no time-schedule, what was the hurry? It was an easy decision. Maybe tomorrow. He simply assumed that tomorrow would be at his service. Why not? It had been there, ready for him, every morning for so many years. Tomorrow it was! While going back for that cold beer, he was content with himself. He would start out early. That made much more sense. Tomorrow. Life's easy, he thought. #mantelmomento #danielmantel #udenfilter #laurieandthestoryof (The area where...) #serradesaomamede #marvão #castelodevide #tomorrow #foolingyourself #easyliving #decisions #daysgoneby #time #iftomorrowcomes #onedaycloser #inthemorning #whatif #hesitate #thisistheareawheresomeofmynovelwilltakeplacebutwhoreallycaresimnotsureidoso (Usual one-off hashtag) (her: Serra de São Mamede)
Hovsa! Det gav et lille sæt i ham. Der var et ansigt i spejlet! Det var ellers noget tid siden. Måneder? Siden et halvt udvisket fjæs lige havde orket et vink til farvel. Sikkert på vej mod en mere spændende refleksion. Det ville ikke være svært at finde. Eller på vej til spejlbilleders glasfyldte refleksmarker, eller hvor den slags tilbringer evigheden. Lige dét ansigt kunne nok være klar til…
View On WordPress
Fb-mm-farvel og godnat nr 2A ud af 3…
03:27
Jeg giver op. Ingen søvn i nat. Og fuglene begynder at synge samme øjeblik. Ved ikke rigtig om jeg ønsker mig noget foder eller et haglgevær. Måske begge dele: Foder til at lokke til, og så begge løb brændt af. Hedder det også genocide når det gælder dyr? Massemord eller regulering af bestand? Jaja, et oplagt ord rimer på, men det er for tidligt eller…
View On WordPress
POSSIBLE ENDINGS. Sorry, danish prose… https://mantelsroman.wordpress.com/2018/02/15/slutning-mulig/ Summary: The story is in place. The fiction can't be more fictive. Of Course there's still a lot of my figures adjusting details. Like if they deserve their own timeline; if they should be in 1.person and tell their story through their own eyes and mind or if they should be told… So on. As for myself, or "myself" or… -all the characters more or less with parts of me. Including past, present, even future, and lots of memories and memories of me through others thoughts, well… I'm most concerned about the ending. Of it all. Of the story; of "me" and me. I actually don't know. An ending. Yes. But which comes first? The ending of fiction? Or the ending of me? And what really matters? Most? #https://mantelsroman.wordpress.com/2018/02/15/slutning-mulig/ #mantelmomento #danielmantel #laurieandthestoryof #primeiroproximopasso #udenfilter (Not true... But the words are!) #prose #meandmystory #ending #endings #danish #novel #writing #selfie #white #mood #justafittingpicturetothestorylinkedtootherwisenotwithanyrealconnection (Usual one-off hashtag...) (her: Central Denmark Region)
Når jeg…
Vídeo fra Pop Op Poet-serie:
Pop Op Poeterne på Fb: https://www.facebook.com/popoppoeterne/
View On WordPress
Et utaknemmeligt træ. Det er ikke det mindste trist. Det amputerede træ har det fint. Det garanterer motorsavene, og de kan ikke tage fejl. Træet selv er måske lidt i tvivl. Men det husker ikke så godt, lidt pludseligt, det er kun de inderste og ældste år der er tilbage. Den nyere hukommelse, den med grene og blade, ligger i en filtret bunke. Og det er ikke spild. Det kan bruges som brænde. Træet er lidt forvirret over, at dets erindringer skal gå op i flammer. Godtnok kun de seneste år, men alligevel. Det er dog en hel del år der sådan er skåret væk. Men motorsave véd hvad de gør, træet kan være ganske rolig. Små nye stiklinger vil komme, og nyde godt af den rensede fortid. En frisk begyndelse kræver en beskæring, væk med det gamle. Det véd mennesker også. Det er slet ikke trist. De døde år er fjernet imorgen. Så er der er ikke flere problemer med at huske. Træet burde strengt taget udvise lidt taknemmelighed. Men sådan er det med den slags der påstår at være levende. Minder og erindringer dukker op igen og igen, som ukrudt eller vrangvoksende vildskud. Det er altid noget kludder, når tiden blandes med følelser og tanker fra før. Se bare hvor effektivt motorsave klarer sig uden. Træet fatter det ikke, men savenes fræsen og hurtige hakken gennem ringe af år, er faktisk en stor gave. Også til træet. Men det står bare der, kan ikke engang pille sig i barken. Det prøver at huske sig selv med hovede og arme. Og hvordan dét var. Det sukker lidt i den top der ikke er der, og knager med de manglende grene. Altså! Sådan et træ er egentlig ret egoistisk. Motorsave har også været små og kan da gå i stykker. Det er overhovedet ikke noget de tænker over. Hvem har set en trist motorsav? De har ikke brug for minder og erindringer. Den slags gør ingen nytte, det er kun savsmuld. Træet burde være glad for miste hovedet! At være trist er misbrug af tid. Det er jo kun gammelt brugt ragelse, ligegyldige år der bare skal skæres væk. Det er de så heldigvis blevet. Træet kan knap huske hvorfor det måske var trist. Godt! #mantelmomento #danielmantel #tree #memories #lifeanddeath #remember #rip #fiktion #prosa #endings #gellerup #treesarepeopletoo #symbolic #sh*t! (Usual one-off...) (her: Now Here Nowhere) https://www.instagram.com/p/CLgalOGhOHl/?igshid=1uyvl6g7jwkek